Ny, og har først lige set "præsentation"

Halløjsa allesammen.

Jeg har allerede været i gang med at skrive nogle indlæg rundt omkring, men så lige et sted, at man kunne præsentere sig, så tænkte; "det må jeg nok hellere gøre". I får altså hele min historie, i en 'kort' udgave.
Jeg vil for en gang skyld gøre mig umage i at skrive en god og lang tekst. Det skyldes nok at jeg synes at det her er et rigtig godt sted. Jeg føler mig faktisk 'hjemme', når jeg surfer rundt herinde, og det giver mig en form for tryghed. En følelse jeg ikke har haft i alt for lang tid.

Jeg hedder Victoree herinde, og det gør jeg af en meget underlig grund.
Da jeg var indlagt sidste år, pga selvmordsforsøg, fik jeg en mandlig kontaktperson som jeg snakkede rigtig godt med.
Hans søn skulle hedde Victor, og siden har jeg, for at få lidt positivitet ind i det hele, kaldet mig selv Victoree.
En blanding af victory, og navnet Victor (:
Jeg har en megastor familie, og de er det bedste i mit liv! Vi har selvfølgelig konflikter, men vi elsker hinanden, og vores fællesskab, er mere venskabeligt end man skulle tro. Mine forældre er af anden etnisk baggrund, og om det lægger bund for mine besværligheder kan jeg ikke afgøre, men lige meget hvad, så ved jeg at jeg elsker dem mere end noget andet. Også selv om jeg til tider siger det helt modsatte (:

Jeg har haft Ana siden jeg var 9 år. Det startede som en underlig nedsat appetit, da min mor flyttede fra min far for 10000000.. gang. Mine veninder og jeg "ville tabe os", men det var jo ikke noget der. Vi spiste pandekager hver dag efter skole, og legede anoretiske Mary-Kate og Ashley. Som om vi nogensinde ville tabe os (:
Men da min mor flyttede blev dét ændret. Jeg har altid været meget moden af min alder, og på det tidspunkt begyndte min obsession med at være perfekt at komme frem. Jeg begyndte at spørge min søster til råds med hensyn til alt. Jeg begyndte a spise morgenmad kl 6 om morgenen mens jeg sad og læste til kl 7.30 hvorefter jeg skulle i skole. Det var jo en god ting, men inden længe blev det jo mit værste mareridt.
Jeg kunne ikke spise. Jeg havde INGEN ide om at der var noget der hed anoreksi, indtil den dag min veninde sagde hun havde det. Og vi læste en artikel om Kirsten der var blevet rask osv. Men heller ikke der, viste jeg tegn på noget.

Så flyttede vi til en større by, hvilket jeg var meget ked af. Og på den nye skole handlede alt om kæreste, tøj, og popularitet. Jeg var forkert. På det tidspunkt spiste jeg stadig normalt, men sundt. Jeg tænkte ikke på Kcal eller noget. Men jeg var tynd og det kommenterede min mor dagen før min 12 års fødselsdag. Jeg var sur. Samme dag, skulle jeg og søs ud og shoppe, og jeg kunne ikke spise op, da vi skulle have frokost. OGSÅ hun skulle kommentere det. Jeg blev sur og ville bevise at jeg godt kunne spise. Til fødselsdagsmiddagen spiste jeg som aldrig før. Også slik (:
Men dagen efter gik det galt. Min søster skulle rejse til USA på uddannelse og jeg var ked. Jeg tænkte at hvis jeg gjorde det hun gjorde, ville jeg være glad, så jeg begyndte at løbe hver morgen. Da jeg startede i skolen efter sommerferien (6.kl.) kunne jeg ikke mere. Jeg gik til min lærer som mente at jeg havde det fint, men skolepsykologen blev skræmt da vi alle skulle vejes og måles og sådan. 34 kg vejede jeg, og min normalvægt var 46-48kg. Hun begyndte at ringe rundt til mor og læge osv. Og så gik det galt. Jeg blev indlagt en dag hvor jeg intet kunne spise. Min far ville køre mig ned i føtex for at købe LIGE det jeg ville have, men da han lagde hånden på min ryg begyndte han at græde. OG MIN FAR GRÆDER ALDRIG. Jeg blev indlagt med det samme.

Siden begyndte min interesse for kcal og anoreksi og lignende at vokse. Og da jeg blev udskrevet med diagnosen atypisk anoretiker, gik der blot 4 måneder så blev jeg indlagt igen, denne gang med typisk anoretiker som diagnose. Men på det tidspunkt var jeg begyndt at ÆDE. Jeg kunne spise 2 kg figner med chokolade, men ingen troede på mig. og det var grunden til at jeg ville lade mig indlægge. Jeg ville være rask, have en sund vægt og spise normalt. Men efter en måned blev jeg udskrevet med en vægt på 52 kg. min målvægt var stadig 46-48 kg. Sagde lægerne noget til det ? Nej. Ædningen blev ved. Og 52 kg blev til 54, blev til 56 blev til 58. Og så blev jeg GAL. Jeg prøvede så meget, men kunne ikke tabe mig mere. Så tog jeg en overdosis af panodil og andre piller. Nu kunne jeg ikke mere.

Men jeg kunne ikke fortælle lægerne at det skyldtes anoreksien. Jeg sagde at det var stemmerne (hallucinationer) - det var ikke løgn, men det var heller ikke sandheden. I kan læse rundt omkring lidt mere detaljeret omkring mine dumme vaner (afførende midler osv)

Nu er jeg her, på mit værelse. Mit ønske er ved at gå i opfyldelse: jeg er ved at få kontrol. På den gode måde. Ikke sådan at jeg er en proana, men jeg er ved at gå tilbage til at det hele kommer af sig selv. Som lige da det hele begyndte (:

Jeg spiser, og spiser gerne flere gange om dagen. Jeg spiser sundt, men kan sagtens spise 'meget'.
Jeg motionere normalt for tiden, fordi jeg besvimede her den anden dag og slog hul i hovedet og fik hjernerystelse. (ja jeg er dum, jeg ved det )

Spiser ikke nogle piller mere, (undtaget Magnesia som jeg købte i går, se evt slankepillersektionen) men vil gerne starte på therma power, som det eneste.

Mit mål er 40 kg, og da jeg ikke er så høj, er det ikke en lav vægt. Jeg er på 54 nu, så der er lang vej igen. Men jeg ved jeg kan og jeg håber I alle vil hjælpe mig herinde. Jeg vil tage 2-3 kg pr. uge. Måske går det lidt stille frem, nu da jeg ikke rigtig må dyrke motion pga hovedet, men ellers regner jeg med at veje under 50 når skolen starter. Det er et realistisk mål.

Faktisk vil det hjælpe mig hvis I kunne hjælpe mig med at få fat i therma power. Jeg er lidt bange for nettet og sådan, men måske er der noget der har erfaringer?

Håber ikke I alle keder jer ihjel over mit indlæg. I må endelig skrive eller ja noget (:
Så ved i lidt om mig Klem Victoree

velkommen

velkommen til

lig velkommen

Velkommen til
Din historie går lige i hjertet på mig, ved ikke hvorfor, tror det er, fordi jeg kan genkende noget af mig selv i din tekst.

Velkommen til
Tak fordi du deler din historie med os - den er meget gribende! Håber du finder præcis den hjælp og støtte herinde, som du søger.. Du skal i hvert fald være velkommen til at skrive en besked, hvis du har lyst..

Knuser




"Skyggerne lever kun, hvor der er lys"

Takker skal I have. Jeg håber da også jeg kan være til en hjælp for nogle, både den ene og den anden vej.

Desuden er jeg overrasket over at I kom igennem teksten Jeg kan da godt se at det er noget af en Killertekst.

Men igen, tak og jeg er glad for at være her

Klem

Jeg vil også sige velkommen!

Så: velkommen

Håber vi kan hjælpe dig og give dig hvad du søger og har brug for (;

Jeg kom altså ikke igennem hele teksten (undskyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyld) Så derfor kan det godt være at jeg spørg dumt; Men hvor gammel er du^^

Men det er rigtig dejligt at du føler dig så hjemme og sikker her, at du vil dele din historie med os alle, altså dem der får det læst

Tak tak (:
Det er helt i orden, som sagt - jeg kan godt se at den er 'lidt' lang.

Men jeg er 17 år .

Klem

Velkommen
Sikken en trist historie, -du må virkelig føle ingen forstår dig.
Jeg synes rigtig godt om dit navn, det er stærkt navn!
Ang. Therma er det nemt at bestille over nettet. Har gjort det mange gange og det er altid gået igennem tolden. Du bør dog tage dem med ephedrin hvis du vil have resultater, omvendt vil jeg så advarer dig, da de kan gøre skade....man har da hørt om leverskader, hjertestop, og paranoia... men jeg tager dem on/off, og de virker sådan ok for mig.
Men held og lykke med det hele!
knus

Så hvis jeg bare bestiller dem over nettet, så er den ikke sværere? Det må jeg hellere prøve. Jeg skal vit have et ordentligt skub nu, efter min ferie.

Men tak,

Klemmer

Okay sidder med tårere i øjnene! wauw en historie!

Velkommen til