Hejsa til jer alle

Hej alle

Jeg har valgt at oprette en bruger herinde, fordi jeg lige nu står et svært sted, vil ud af min spiseforstyrrelse, men kan bare ikke komme helt ud, i stedet er jeg røget ind i masser af psykiske problemer Jeg går i 9.klasse og i 8.klasse var ALLE (bortset fra mig) sikker på at jeg led af en spiseforstyrrelse.
Men det startede nok omkring 7. klasse jeg skulle konfirmeres havde købt kjolen, men jeg tog på og tog på, en dag sagde min mor: "Du er nød til at prøve din kjole, for jeg er ikke sikker på du kan være i den længere!" Jeg ville ikke, jeg græd men blev tvunget i den, den strammede men det gik. Om sommeren var vi I Frankrig og før jeg havde set mig omkring brugte jeg str. 40-42 i bukser (og det var mig? som altid havde været spinkel!) Jeg nåede op på omkring 74 kg! Jeg kunne ikke leve med det og tabte mig, og det udviklede sig til en spiseforstyrrelse.
Første gang jeg blev opmærksom på at der måske var et lille problem var på en overlevelsestur i 8.klasse. Alt virkede godt jeg kunne slippe væk fra mine forældre og deres konstante kommentarer om at jeg skulle spise mere, samtidig med skulle vi gå en masse hvilket betød at jeg kunne "skjule" at jeg lavede motion (har aldrig været typen der dyrkede motion og er det stadig ikke...men ville ønske jeg var). Men allerede ved første måltid var der problemer, jeg var selvfølgelig ikke sulten, men lærererne kommenterede det selvfølgelig med om ikke jeg skulle have lidt mad, men jeg nægtede. Ved næste måltid viste jeg jo fra tidligere at de holdt øje med hvad jeg spiste, så tog en lille smule, sådan fortsatte det på turen, aldrig meget mad, kun en lille smule så jeg kunne undgå alt for mange kommentarer.
I sommerferien skulle jeg på en kæmpe lejr, jeg kendte ingen i forvejen(det gjorde alle de andre), jeg besluttede mig for ikke at ville være kendt som "hende der intet spiser". Jeg spiste nok...nej for meget!!! Men det var jo kun 1½ uge det gik nok. Så masser af mad og et kæmpe smil. Under denne lejr kom jeg "ud af" min spiseforstyrrelse, sådan næsten. Jeg lærte at sætte det store smil på og være social, selvom jeg havde det vildt skidt inden i.
ALLE troede nu at jeg havde fået det meget bedre, sandheden var en anden. Jeg overvejer selvmord, og andre former for selvskade, samtidig kæmper jeg en kæmpe kamp mod hvad andre tænker om mit udseende og hvad der er normalt at spise. Med andre ord jeg er stadig i min spiseforstyrrelse. I januar bad jeg min lærer om hjælp til mine selvmords tanker, hvilket jeg har fortrudt 1.000.000 gange siden, fordi nu går jeg til psykolog, hun kan ikke se min spiseforstyrrelse. Jeg har to valg jeg er i behandling og tager jeg mig sammen kan jeg komme ud af min spiseforstyrrelser og mine andre tanker (det er jeg (overhovedet ikke) sikker på!) eller jeg kan blive "gladere" gøre det samme som jeg tidligere har gjort=smøre det store smil på.
Jeg har altid været perfektionistisk og får 12 taller i nogle fag, men 4 i et andet, det har jeg det vildt svært med :/ min lillebror at handicappet og mine forældre er skilt, den cocktail sammen er lig med meget ansvar, jeg har altid ville undgå problemer, og kan ikke kan snakke med hverken min mor og far. Har pt. kun en i familien jeg kan snakke med: min fætters kæreste, men min fætter ved også lidt....håber at denne side vil hjælpe mig med at tage det rigtige valg, så jeg er klar til et efterskoleophold næste år. Det blev godt nok til en masse, håber nogle af jer læser det alligevel

Hilsen hende som er vildt usikker...

Hej linette og rigtig hjertelig velkommen til siden!
Jeg håber at du bliver glad for at være her
Og super fin præsentation

Velkommen
Hvordan fandt du siden?

Havde en lidt dårlig dag i dag så kigge på nogle pro ana sider jeg har bogmærker og der faldt jeg lige over et indlæg i gæstebogen, som fortalte om denne side, tror faktisk det er dig selv som har skrevet det

ja, det er det nok ville bare lige høre alligevel.

Det er også bare helt okay, ville have lavet et link til siden men måtte ikke

Velkommen til dig også. Og ja rigtig god præsentation!

Velkommen! (:

Velkommen til

Velkommen til

Velkommen til

Velkommen

Velkommen

Velkommen til

Velkommen:)

Jeg håber du får fornøjelse af siden, og at det kan hjælpe dig. Jeg kæmper selv med det, og håber også inderst inde at jeg snart kan komme ud af det. Ved lige hvordan du har det! Måske vi kunne hjælpe hinanden?

Velkommen....

Velkommen!

Velkommen.

Velkommen til

Velkommen til

Velkommen til

Cancergirl skrev:Velkommen:)

Jeg håber du får fornøjelse af siden, og at det kan hjælpe dig. Jeg kæmper selv med det, og håber også inderst inde at jeg snart kan komme ud af det. Ved lige hvordan du har det! Måske vi kunne hjælpe hinanden?

Det lyder fedt, at jeg ikke længere er den eneste der har det sådan, jeg er frisk på at vi hjælper hinanden med at holde gnisten oppe