Den gode og dårlige side

Hej alle sammen:D
Ja det er måske et liiidt underligt tidspunkt at komme ind på denne hjemmeside.
Jeg er lige begyndt til psykolog efter god tvang fra forældrenes og studievejlederens side vedr. anoreksi.
Jeg synes egentlig ikke selv det er så slemt. Jeg synes selv jeg er buttet og er ikke en af dem der er virklig undevægtig, men min psykolog siger det er slemt hmm..
Men det er som om, at hver gang jeg er derinde ved hende og hun siger, at det er farligt osv. savner jeg Ana mere og mere. Nu synes jeg så selv, at jeg har brug for hende igen selvom noget af mig siger, at nu skal jeg af med det, for jeg kan have de værste nedture og de daglige kampe kan være så hårde!
Når jeg siger ja til mad er en del af mig stolt over jeg kan overvinde trangen til at lade være, når jeg siger nej Ana og jeg glade for jeg kan sige nej. ARGH FØLER MIG SÅ SKØR!!!
Men så så jeg denne hjemmeside og det har hjulpet mig! Jeg har fundet nogle af jeres tips, som gør at jeg kan leve med hende men stadig spise! - for mit problem er at jeg er madglad men hader det også
Førhen undlod jeg at spiser efter morgenmaden og der var jeg på sport efterskole, så det sgu hårdt for kroppen!
Tjaeh jeg ved ikke hvor jeg egentlig vil hen med dte her, men det er rart at "sige" det til nogen der forstår mig og ikek bare siger: skam dig! Du er tynd og blah blah blah!
Hilsen Amalie, 16 år