Hej igen :))

Jeg kan ikke beskrive hvor lettet jeg blev da jeg fandt linket til den nye side - ligesom en del andre var jeg på den gamle, og utroligt glad for det. Kan ikke beskrive hvor meget jeg har savnet jer tøser, meget mere end man egentligt burde kunne savne folk man 'bare' kender på nettet.
Største letteste - min dag er reddet : D (og sikkert mange dage fremover)

Til andre, der ikke var på den gamle side, eller bare folk der ikke kan huske mig (dem er der nok nogen af):
Jeg hedder Amalie (læs: jeg kalder mig Amalie), er femten år og går på efterskole, hvor jeg bruger min fritid på mine dejlige damer og herrer, finde på sjove undskyldning for at stå op når alle andre sidder ned (= større kalorieforbrænding, ja) og for at kunne spise som det passer og ikke passer mig, uden at blive forstyrret.
Jeg er single, og forelsket i den samme som 'altid' - har været forelsket i den samme i syv-otte måneder, og nogen vil måske mene jeg burde glemme ham. Det tænker jeg også selv nogen gange, men så er det jeg på en eller anden måde ender med at få et kram af ham... og så smelter jeg. Virkelig. Den dreng kan et eller andet som jeg aldrig har mødt en dreng der kunne før.

Jeg har rodet med en forvirret opfattelse af mad siden jeg var 11-12 år gammel og begyndte at føle mig fed = jeg smed min madpakke ud, fordi mine forældre ikke skulle opdage jeg ikke spiste og fordi jeg ville opnå et eller andet. Efter en uge på den måde blev jeg syg, og det var nok på grund af min krop var vant til mere mad, eller også var det bare god timing. I hvert fald afskrækkede det mig ikke, og det har kørt op og ned - men specielt efter jeg er kommet på efterskole og tog voldsomt på i starten, fordi jeg glemte at tænke over det, har jeg tænkt meget over det.
Tog omkring syv kilo på efter jeg kom på efterskole, og da jeg i forvejen vejede mere end jeg gør nu, skyder jeg på jeg har tabt lige under 10 kilo på det sidste halv år.
Vejer omkring 50 kg. pt., og er 1,65 m. høj.

- og bare for at blære mig lidt, fordi det gjorde mig så pavestolt:
I weekenden var jeg sammen med en veninde der ikke har set mig i et halvt år - og en af hendes første bemærkning var "hold kæft, hvor har du tabt dig". Det varmede : D