Hej allesammen. :)

Hej allesammen, kan se i har taget godt i mod alle med en spiseforstyrrelse, derfor håber jeg også der er plads til en ekstra "pro ana" pige. Grunden til jeg skriver pro ana i gåsetegn, er fordi jeg ikke selv definere mig som værende en pige med anoraksi, eller jeg vil bare ikke indrømme det overfor mig selv. (ved ikke om i kender til det)

Jeg hedder Sarah, jeg er 18 år gammel og kommer fra Nordsjælland. Hele mit liv har jeg været meget opmærksom på min krop, dog har der været perioder hvor det har været slemmere end andre perioder. men det vil jeg ikke komme ind på nu.

Til at starte med led jeg af ortoreksi, hvilket vil sige at alt min intagelse af mad skulle være super sundt, i snart et år har jeg ikke fået NOGET usundt, har nok fået lyst brød med nødder som det mest usunde. Automatisk skar jeg mere og mere ned på fødevarene, jeg stoppede med at spise kød (pånær kylling og fisk) , pasta, ris ( selv det de grove varianter) kartofler osv.. Før jeg begyndte at spise sundt, dyrkede jeg håndbold på eliteplan, jeg trænede 12 timer hård træning om ugen, hvilket vil sige jeg ligende en gammel østrisk svømmer kropsmæssigt - ikke særlig kønt, skulle jeg hilse at sige! Når men jeg ødelagde uheldigvis mit hofte, mine knær og min fod, hvilket vil sige jeg ikke har rørt en håndbold siden.

I al den tid jeg spillede håndbold, åd jeg groft sagt som et svin, fordi min træner mente jeg var for tynd som målmand, og derfor tog jeg gevaldigt på da jeg stoppede. Jeg begyndte derfor at lægge min kostplan om, hvilket resulterede i jeg er gået fra 63 killo til 53, hvilket vil sige et vægttab på 10 killo. Jeg er 178 høj og har en Bmi på lidt under 17, men jeg kan ikke rigtig regne med Bmi'en da jeg er muskelløs.

Jeg har altid været den søde pige med en masse veninder, men jo mere jeg begyndte at gå op i min mad, desto mindre tid havde jeg tid til veninderne, da vi plejede at tage ud at spise, i byen og drikke eller ja på isbar og jeg kunne blive ved. Jeg har aldrig løjet for min mor eller for andre generelt, men nu føler jeg ikke at jeg laver andet, da hun er meget opmærksom på at jeg spiser. Jeg ved ikke om det er normalt at man begynder at lyve vel og mærket.

Jeg har deltaget i nogle af jeres debatter, uden at præsentere mig selv først, da jeg ikke ønskede at komme længere ud, end jeg er nu. Men jeg har ikke haft nogen at snakke med, og derfor kan jeg mærke at jeg har behov for at komme i kontakt med nogen, der har de samme problemer som jeg.
Jeg har prøvet at putte en finger i halsen et par gange, men det er jeg stoppet med nu, da jeg ikke vil ud i det med bulimien.

Men som sagt håber jeg der er plads til endnu en pro ana pige herinde.

Med venlig hilsen Sarah.

Du er meget velkommen. :-) Jeg har det meget ligesom dig!

Velkommen

Velkommen

Jeg har også tidligere spillet håndbold på eliteplan = træning 5-6 dage om ugen. Så kender alt til, at lige en østrigsk svømmer Men til sidst ville trænere og klubben ikke tage ansvaret for mig mere, da jeg begyndte at besvime til træningerne og sådan, og så blev jeg nødt til at stoppe.. Er 3 år siden, og er faktisk lige begyndt lidt igen, men jeg er ikke rigtig villig til at spise nok til, at kunne holde til det (bare på lavt plan), så ved ikke helt, om jeg fortsætter efter sommerferien, når sæsonen starter igen...

Synes det er flot, at du helt kan lade være med at spise usundt.. Kan jeg desværre ikke længere

Nå, skulle ikke handle om mig Ville jo bare byde dig velkommen




"Skyggerne lever kun, hvor der er lys"

Mange tak allesammen.

Til Kat: Hvor er det ærgerligt at du har været nødt til at stoppe, håber du har overskudet til at starte igen efter sommerferien. Det er så irriterende at mad kan ødelægge så meget for en!!

Velkommen til!

Mange tak Sarah

Håber også, at jeg kan komme igang med at spille lidt igen, for savner det godt nok efterhånden.. I lang tid gjorde jeg ikke, fordi det nok var blevet lidt for meget dengang, men nu har jeg bare rigtig meget lyst til at spille igen. Nogle gange tænker jeg da også å, hvor langt jeg mon kunne have været kommet, hvis ikke maden havde ødelagt det hele for mig til sidst (er venstrehåndet, så havde måske lidt større chance på den måde), men det hjælper jo ikke noget at ærgre sig over det nu.. Men kommer helt sikkert aldrig til at træne SÅ meget håndbold igen.. Tror dog også, at det måske er "godt nok", at jeg blev nødt til at stoppe. For til sidst synes jeg slet ikke rigtig, at det var sjovt længere (nok også fordi jeg ikke havde kræfterne til at gøre det så godt, som jeg gerne ville, tror jeg).. Men ja, der er så meget, der ville have været meget anderledes, hvis ikke det var for maden....
Savner du at spille?




"Skyggerne lever kun, hvor der er lys"

Jeg forstår hvad du mener, lige da jeg stoppede savnede jeg det heller ikke nær så meget som nu, da jeg synes det tog for meget af min tid og det blev for ensformet (var jo målmand).
Jeg tænker også ofte over hvor langt jeg ville have haft nået, folk sammenlignet med Kasper Hvidt da han var bedst og selv modstandernes forældre kommenterede ofte at mig var de skulle trætte af fordi jeg stod så godt...
Ej hvor træls, ja for søren.. vedstrehåndet er der ikke mange af. Nej, sket er sket, men det er sgu træls alligevel.. Kan mærke at jeg bliver helt trist af at tænke tilbage på tiden hvor man spillede. hehe.
Ja, når man har spillet på højt plan, så tror jeg mange dropper håndbolden helt, hvis man ikke kan yde sit bedste, hvilket man jo ikke kan, når man ikke har overskudet samt energien.